SHIMANOliga 2010
Så er kursen sat. Jeg har netop tilmeldt mig hele løbsserien inkl. DM og har dermed lagt den første sten til 2010 sæsonen på MTB. Ja, der skal nu lægges ganske mange flere sten inden vi når 4. april, hvor ligaen skydes igang ved Møns Klint. Jeg taler om sten i form af “tid i tøjet”. Henrik Djernis har eftersigende engang sagt, at det er tiden i tøjet der tæller hvis man vil lave resultater.
Jeg regner med at skulle bruge mange timer i tøjet i 2010!
Jeg får desværre ikke mulighed for at køre alle løbene. 4. afdeling af ligaen ligger den 15. august der er samme dag, som jeg sammen med Jan fra klubben stiller til start ved Trans Schwarzwald. Men de øvrige afdelinger har længe været skrevet i kalenderen og har min første prioritet.
SHIMANIliga hjemmesiden har til 2010 fået en ansigtsløftning – tjek det nye flotte layout ud på www.mtbliga.dk
Vi ses derude på de fede danske singletracks!

