MTB vintercup i Silkeborg
Jeg var i dag taget med nogle af klubkammeraterne til Silkeborg, hvor 1. afdeling af den østjyske MTB vintercup skulle køres. Ruten var henlagt til den sydlige ende af Vestskoven, som vi senest gæstede i forbindelse med DM på maraton distancen tilbage i august.
Ruten på godt 3 km havde nogle lange og stejle stigninger og specielt én udfordrende nedkørsel. Så der var action til både ryttere og tilskuere. Niels fra klubben, som desværre måtte udgå på første omgang med defekt, kom ud til mig på nedkørslen. Og vi blev enige om, at vi skal have arrangeret nogle træningsture til dette område, hvor vi kan få nye og større udfordringer, end hjemmebanen i Marselisborg Skoven efterhånden kan give.
Da jeg ikke selv kunne deltage aktivt i løbet havde jeg taget mit digitale kamera med, så jeg i stedet kunne tage nogle billeder. Men jeg optog også nogle korte videosekvenser, og det er der kommet denne video ud af:
Det er mit første forsøg på at redigere video, så bær over med den noget uprofessionelle udførelse. Desuden er videosekvenserne optaget på min gamle Cannon Ixux 60, så kvaliteten er ikke den bedste.
Jeg tog også nogle billeder, som kan ses på ÅMKs offentlige fotoalbum på picasaweb: http://picasaweb.google.com/aamkbestyrelse/AMKTilMTBVintercupISilkeborg?feat=directlink
Ja, lysten til at køre MTB bliver ikke ligefrem mindre af at se klubkammeraterne folde sig ud på de fede spor i Silkeborg. Så jeg må se om jeg på nogen måde kan accelerere genoptræningen af min venstre hånd.
Vi ses på sporet…
Hey!
Jeg kender lige præcis følelsen af at stå på sidelinjen og kigge misundeligt på de andre…… – dog lugter det lidt af cirkus når man er der…!!
Jeg er mega-klar på at vise jer rundt i skovene herude – at have en lokal guide er den bedste måde at komme rundt, så selvfølgelig er jeg klar på det.
Jeg ville lige have sagt hej igår, men kom lidt for sent ud af busken, så jeg havde lidt småtravlt da vi lige såes…….
Hvordan går det med hånden? Kan du holde din form ved lige, eller ligger du helt underdrejet??
Vi kommer en NR-aften, og hvis vi kommer mange skal vi nok lige give et praj…….
/M