Årets første sejr i hus
Ja, torsdag aften blev årets første sejr sikret ved ÅMK Night Ride Cup 2009/2010. En rigtig hjemmebane sejr kan man vist kalde det, for jeg havde selv lagt ruten. Da der kun var dukket 3 nightrider op til aftenens 7. afdeling af cuppen, besluttede jeg at droppe tidstagningen denne gang, så jeg selv kunne deltage i løjerne. Jeg tog fronten fra start og det var bare super fedt at mærke den specielle følelse man får i kroppen, når man køre vædeløb for ære og hæder. Jeg havde lagt en rute på 2,4 km uden stejle opkørsler, men 10 cm nysne gjorde sit til at gøre sporet tungt og hårdt at køre. Ruten havde desuden to korte, men stejle, nedkørsler og den dybe sne gjorde flere af svingene svære, så det var en god udfordring og ikke mindst rigtig god tekniktræning.