Søndag den 18. juli var Varde Cykelklub (VCK) værter ved et fantastisk DM arrangement i Blåbjerg Plantage. For første gang (i min karriere) var B-klassen ikke slået sammen med A rytterne, men skulle køre om et selvstændigt landsmesterskab. Så jeg var ekstra spændt og håbede, at jeg ville have noget i benene.

VCK er kendt for at stable nogle rigtig gode arrangementer på benene, og for at tiltrække mange tilskuere. Og denne gang var der lovet “Alpe d’huez stemning” på Rævebjerget, som skulle bestiges hele 3 gange for hver omgang.

Og arrangementet levede til fulde op til de store forventninger, som både VCK og jeg selv havde opbygget frem mod dagen. Det var et propfyldt målområde der mødte mig da jeg ankom til indskrivningen, og det skulle senere vise sig, at samme folkemængde var at finde ude på bjerget.

Jeg havde været til rutefremvisning i Blåbjerg, så jeg var forberedt på de nye, svære passager, som VCK havde lavet til lejligheden. Og kun “Slagterhundens hul” kunne jeg ikke finde mig til rette med. De øvrige punkter på ruten havde jeg nogenlunde styr på. Men hvordan evnerne ville være på dagen, med høj puls og hujende tilskuere er jo tit noget helt andet. Så kan det både gå den ene og den anden vej.

Min kæreste Marie og jeg ankom til Blåbjerg søndag, efter at have deltaget i en fantastisk bryllupsfest for nogle gode venner om lørdagen. Så jeg må desværre indrømme, at jeg var en smule træt. Men jeg fik mit startnummer, og sammen med Jan (min kommende makker ved Trans Schwarzwald i august) varmede jeg op ved at tage nogle ture op og ned ad startbakken.

Feltet ved dagens sidste start talte herre A, junior, dame og herre B, og grupperne skulle startes i nævnte rækkefølge, med 1 min mellemrum. Da B-klassen endelig blev kaldt frem kom jeg til at stå i forreste startrække. Og da startskuddet lød gav jeg den fuld pedal og førte gruppen an op ad startbakken. Da vi nåede toppen lå jeg ca. i 5. position med få meter til de forreste.

Desværre taber jeg kæden lige før den første nedkørsel, og ender derfor pludselig bagerst i gruppen. Og herfra begynder en hård kamp for at komme tilbage i løbet. Starten har været hård, pulsen er høj og jeg kan ikke rigtig finde rytmen. Der er først på Rævebjerget at jeg vinder de første par placeringer.

Stemningen på bjerget er fantastisk. Aldrig har jeg set SÅ mange tilskuere til et mountainbike løb, og der bliver heppet som til Tour de France. Også min Marie står på bjerget med kameraet og bakker mig op. Desværre er toget for længst kørt. Jeg kommer rundt efter 1. omgang som nummer 11, med over 2 minutter op til top 5, og næsten 4 minutter til den førende rytter. Jeg er bare slet ikke hurtig nok i dag…

Efterhånden finder jeg dog et godt flow i sporet, og begynder at nyde den spændende rute. Og efter godt 2 timer og 5 min kører jeg over stregen på en lidt skuffende 8. plads. Jeg må indrømme at jeg havde håbet på noget mere, men på den anden side har mine forberedelser ikke været målrettede nok.

Men det var fedt at være med og Varde Cykelklub skal have kæmpe ros for deres store arbejde. Det er bare utroligt som de forstår at lave nogle gode arrangementer, og jeg ser frem til at deltage i Deres årligt tilbagevendende motionsløb “Invita mountainbike race”, som i 2010 afholdes søndag den 24. oktober i Blåbjerg.