for

Indlæg tagget: Vintercup

MTB vintercup i Silkeborg

Af Michael Frederiksen, 8. november 2009

snowflakeJeg var i dag taget med nogle af klubkammeraterne til Silkeborg, hvor 1. afdeling af den østjyske MTB vintercup skulle køres. Ruten var henlagt til den sydlige ende af Vestskoven, som vi senest gæstede i forbindelse med DM på maraton distancen tilbage i august.

Ruten på godt 3 km havde nogle lange og stejle stigninger og specielt én udfordrende nedkørsel. Så der var action til både ryttere og tilskuere. Niels fra klubben, som desværre måtte udgå på første omgang med defekt, kom ud til mig på nedkørslen. Og vi blev enige om, at vi skal have arrangeret nogle træningsture til dette område, hvor vi kan få nye og større udfordringer, end hjemmebanen i Marselisborg Skoven efterhånden kan give. Fortsæt læsning 'MTB vintercup i Silkeborg'»

Vintercup på den “gamle” hjemmebane

Søndag den 1. februar, skulle 4. afdeling af det midtjyske “verdensmesterskab” aka Pronghorn Cuppen afgøres, i bakkerne på Klostermarken i Viborg. Det var dette sted jeg tilbage i 1995 første gang stiftede bekendtskab med mountainbike sporten. Jeg var netop denne dag meget spændt, for ikke alene var jeg opsat på at skulle give min rival fra 3. afdeling Michael Langballe (SIF) kamp til stregen. Men løbet skulle også være generalprøven for min nye Cannondale raket “Taurine SL 2″.

Min nye Cannondale raket (den forreste)

Min nye Cannondale raket (den forreste)

Jeg nåede tilbage fra en prøveomgang på den super sjove rute lige i rette tid, til at jeg kunne nå at smide vinterjakken og tage opstilling ved start. Ruten startede med en lang, jævn stigning på det åbne græsstykke, hvorefter den drejede mod syd og over på single trailet i skoven ud mod Bruunshåb. Og her blev det virkeligt sjovt. Fortsæt læsning 'Vintercup på den “gamle” hjemmebane'»

Ingen undskyldninger!

Dagens aktiviteter på MTB’en var lagt på hjemmebanen i Marselisborg Skoven, hvor 3. afdeling af den østjyske MTB vintercup skulle afgøres. Ruten gik nedad det kendte “single track”, ad ”Sodemanns Allé” til den “nye” lange grusvejsopkørsel, ned forbi mindestenen og opad “vintercup bakken”. Vi skulle selvfølgelig også opad “dobbeltbakken” (også kaldet “Kamelen”) hele 5 gange. I torsdags var det mig der sendte flokken 5 gange op ad denne stigning til klubbens Night Ride Cup. I dag var det så min tur til at lide samme skæbne.

Jeg har lovet Michael Langballe fra SIF at jeg ikke vil komme med undskyldninger. Men  jeg har heller ikke grund til at finde på undskyldninger. Jeg kørte det bedste jeg kunne på dagen, hvilket min gennemsnitspuls på 179 også vidner om. Jeg har i stedet grund til at takke samme Long[Bot] for dagens dyst. Det var sku flot kørt makker! Du trak det længste strå i dag, og nu har jeg noget at stile efter til næste afdeling af vintercuppen, som køres på min gamle hjemmebane i Viborg den 1. februar.

Dagens gennemsnit
Dagens gennemsnit

Vejret var slået om fra tørt til vådt siden torsdag, hvor vi kørte Night Ride, og især single trailet var blevet godt fedtet. Jeg lagde ikke så meget mærke til om det regnede under løbet, men i hvertfald gjorde det da løbet var slut. Men det lunede saligt da jeg var heldig ved dagens lodtrækning, og jeg kunne tage hjem som den lykkkelige ejer af et par nye Pronghorn cykelsokker, i den kendte “Pronghorn Pink” farve :-)

Dagens gevinst

Dagens gevinst

“All is well that ends well” – vi ses på sporet!

Panorama Theme by Themocracy